Børns Voksenvenner Fredericia-Middelfart
Kontakt person
Laila WilkinsonTelefon nummer
61 66 04 24Fredericia & Middelfart
Beskrivelse
Hovedorganisation:
Børns Voksenvenner
Bygmestervej 10, 1. sal
2400 København NV
Facebook:
Børns Voksenvenner Fredericia-Middelfart
Målgruppe:
Børn fra 6 år og op efter samt frivillige voksenvenner.
Målgruppen er børn med spinkle eller svære voksennetværk - som oftest kun med en forælder. Børnene kan have oplevet skilsmisse og er måske kun samboende med den ene forældre, er uden kontakt til en forældre eller har måske ingen, eller kun sporadisk kontakt til bedsteforældre.
Børnene kan have handicappede eller sygdomsramte forældre, handicappede eller sygdomsramte søskende eller kan have oplevet dødsfald. Det kan også være børn som har en manglende trivsel og er på kanten til at blive ensomme.
Målgruppen er børn fra 6 år, for hvem det vil gøre en forskel at have en ressourcestærk voksenven som barnet mødes med 2-4 gange om måneden; her får barnet udelt opmærksomhed, nye oplevelser og andre referencerammer.
Formål:
Kerneydelsen er at etablerer venskaber mellem børn med spinkelt voksennetværk og frivillige voksne, som vil forpligtige sig til et venskab med et barn og prioritere tiden 2-4 gange om måneden. Det sker på baggrund af et grundigt screeningsarbejde med hjemmebesøg og en matchprocedure, hvor matchere ledsager voksenven og barn på gensidige besøg hos hinanden og hinandens familier.
Etableringen af venskaber varetages af matchere som er uddannet til opgaven. De følger op på venskaber og foreningen inviterer 2 gange årligt voksenvenner til ERFA møde. Hvervning af frivillig voksenvenner er central for kontinuerligt at kunne etablere venskaber, derfor er markedsføring en væsentlig arbejdsopgave for bestyrelsen.
Aktiviteter:
Af foreningsarrangementer tilbydes venskaber samt børn på venteliste med familier 2-3 årlige udflugter eller events; det både for at give børnene nogle gode oplevelser og for at de etablerede venskaber oplever, at de er en del af et fællesskab.
Pris/medlemsskab:
Der er mulighed for delt medlemsskab, hvilket vil sige at man kan blive medlem af Landsforeningen, hvor halvdelen af medlemskontingentet på kr. 250,- går til lokalforeningen.
At søge om at blive frivillig eller at søge en Voksenven til sit barn, forudsætter ikke medlemsskab.
Registrering og tavshedspligt:
Der skal en ren straffeattest og en ren børneattest til for at kunne blive frivillige i Børns Voksenvenner.
Opdateret: 06.11.18