Bliv frivillig
Der er mange gode grunde til at blive frivillig, og uanset hvilken motivation du har, hjælper vi dig gerne med at finde et frivilligjob.
Der er altid brug for frivillige kræfter - også dine.
Som frivillig gør du ikke kun en positiv forskel for andre og for samfundet - du kan også lære noget nyt, udvikle dine kompetencer og udvide dit netværk. Frivilligt arbejde pynter på dit CV, og det er en unik mulighed for at få et positivt samvær med andre mennesker og gode oplevelser.
Du får meget igen som frivillig:
- Du møder nye mennesker og bliver en del af et fællesskab
- Du møder nye befolkningsgrupper
- Du får nye erfaringer og mulighed for at se verden fra flere sider
- Du bestemmer selv, hvor meget energi og tid du vil bruge
- Du vil føle at du gør en meningsfyldt forskel
Find din hjertesag og det rette frivilligjob
Der er flere muligheder når du skal finde den forening der interesserer dig:
- Du kan finde din lokale sociale forening blandt vores mange lokale medlemmer i 'medlemsoversigten'
- Du kan finde en samlet oversigt over alle foreninger i 'den sociale vejviser'
- Du kan finde en komplet liste over alle folkeoplysende foreninger i Middelfart Kommune
Du kan også søge blandt opslåede frivillige jobs
Under menuen lokale stillingsopslag finder du links til aktuelle ledige frivillige job - og under inspiration kan du læse om det at være frivillig i forskellige foreninger.
Du kan også finde frivillige jobs på www.frivilligjob.dk mere end 1.500 opslag fra foreninger og organisationer, der søger frivillige. Portalen er gratis at benytte, og du har mulighed for at finde et frivilligt job, der matcher dine interesser og kompetencer. Læs mere under 'find et frivilligjob'.
I medlemsoversigten er Frivilligcentrets medlemmer oplistet i alfabetisk rækkefølge. Den sociale vejviser er bl.a. tænkt som et idekatalog til borgere, som ønsker at bidrage til det frivillige sociale arbejde og til de borgere, som ønsker at gøre brug af foreningernes tilbud. Du kan indkredse den forening - og muligvis også den aktivitet - hvor du ønsker at lægge din tid og energi.
Frivillig når du modtager offentlige ydelser
Udfører du frivilligt arbejde mens du får dagpenge, efterløn eller kontanthjælp, så skal du være opmærksom på de gældende regler. Læs mere om disse regler hos Skift A kasse.
Kontakt Frivilligcentret
Vil du gerne være frivillig, men ikke rigtig ved, hvad du skal gøre, er du velkommen til kontakt os på mail: