Hjælp med at bevare vores lokale Hjerteforening

Hjerteforeningens bestyrelse/frivillige for lokalafdelingen i Middelfart har ved deres seneste generalforsamling valgt at stoppe.
Det betyder, at der pt. ikke er nogen, som har taget over på bestyrelsesposterne.

Jeg har fået følgende henvendelse fra Hjerteforeningens konsulent i team Syd og håber, at I vil være med til at sprede budskabet i jeres netværk om Hjerteforeningens informationsmøde, der finder sted i Frivilligcentret onsdag den 23. juni kl. 16.30-17.30.

Fra Jacob:
Hjerteforeningen søger nogle engagerede og hjertelige ildsjæle, der har lyst til at gøre en forskel for Hjertesagen i Middelfart Kommune.

Hjerteforeningen i Middelfart har i mange år leveret gode motionsaktiviteter og foredrag for medlemmerne, og den gode gruppe af dygtige frivillige stoppede ved seneste generalforsamling efter mange års tro tjeneste.

Er du hjertepatient, pårørende eller blot optaget af at sikre gode tilbud for hjertesyge og medlemmer af Hjerteforeningen i netop Middelfart Kommune, så tilmeld dig informationsmødet, hvor du kan høre mere om arbejdet for Hjertesagen.

Informationsmødet finder sted onsdag den 23. juni kl. 16.30-17.30 i caféen på Frivilligcentret Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart.
Du skal ikke have særlige forudsætninger for at deltage andet end at have lyst til at bidrage og være nysgerrig på at vide mere om Hjerteforeningens frivillige arbejde i Middelfart Kommune.
Tilmelding til Frivilligkonsulent i Hjerteforeningen Jacob Hedelund på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 20 42 50 60.

Hjælp os med at bevare vores lokale Hjerteforening ved at dele og sprede budskabet. I fællesskab kan vi meget....

Frivilligcenter Middelfart  Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart
Tlf. +45 24 47 30 84 • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • CVR 34 76 00 55