Vi åbner op fra mandag den 8. juni 2020

Frivilligcenter Middelfart åbner op for Frivilligcentret fra mandag den 8. juni 2020.

Efter møde med Middelfart Kommune og grundig gennemgang af myndighedernes anvisninger i forbindelse med åbningen af 3. fase i denne Corona-tid, finder vi det ansvarligt og muligt at åbne delvis op for Frivilligcenter Middelfart igen fra mandag den 8. juni 2020.


For at passe så godt på hinanden som overhovedet muligt, vil det være en genåbning med restriktioner. Det betyder derfor følgende:

  • Føler du dig sløj, har snue, hoste eller på anden måde føler dig mindre frisk end du plejer, vil vi gerne bede dig om at aflyse dit ærinde i Frivilligcentret.
  • Når du ankommer i Frivilligcentret vil der stå håndsprit klar til dig og vi vil gerne bede alle om at holde god håndhygiejne med hyppig vask af hænder eller brug af håndsprit. Der står ligeledes håndsprit i alle mødelokaler, i køkkenet og på toilettet.
  • Det vil være muligt at booke mødelokale 1, 3 og 4 for møder og aktiviteter i Frivilligcentret. Mødelokale 2 og 5 åbner op igen når afstandskravet på 1 meter ophører.

OBS!

Mødelokale 1: Nu med plads til 8 personer
Mødelokale 3: Nu med plads til 5 personer
Mødelokale 4: Nu med plads til 12 personer (Caféen)

  • Efter endt møde skal mødelederen sørge for at alle borde og dørhåndtag sprayes og tørres over med overfladedesinficering og køkkenrulle, som står til rådighed i lokalerne.
  • Der skal være en mødeleder/kontaktperson når der bookes mødelokale. Mødelederen har ansvaret for at ovenstående retningslinjer overholdes.
  • Det er på eget ansvar, at man benytter faciliteterne og opholder sig i Frivilligcenter Middelfart.

Selvom det er med restriktioner og retningslinjer, så glæder vi os enorm over genåbningen og glæder os endnu mere til at se og byde jer alle sammen velkommen igen.

Mødelokalerne bookes om I plejer ved at ringe eller sende en mail til Tanja.

Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, hører vi gerne nærmere.

De bedste hilsner
Frivilligcenter Middelfart

Bestyrelsen & Tanja

Frivilligcenter Middelfart  Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart
Tlf. +45 24 47 30 84 • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • CVR 34 76 00 55