Velkommen til

Frivillig i.f.m. Ukraine

Ønsker du at hjælpe i forbindelse med Ukraine?

Der er mange forskellige muligheder for hvordan man kan hjælpe, både lokalt her i Middelfart og på nationalt plan.

Der sker løbende ændringer i forhold til hvordan man kan bidrage og støtte. Her er en oversigt over mulighederne pt. 

Følg os også på Facebook for de nyeste opslag.

Du kan også finde opslag på www.frivilligjob.dk samt www.bobleberg.dk

Eller ring til Frivilligcentret - så guider vi dig videre : tlf. 24473084 eller mail info@frivillicentermiddelfart.dk

 I den lokale Facebook gruppe “Middelfart”, kan man se opslag på specifik hjælp, som søges til evt. Ukrainske familie. Samt andre opslag om hvordan man kan hjælpe til lokalt.

 

Hjælp i Middelfart Kommune:

Bliv Frivillig og indkvarter ukrainske flygtninge.

Middelfart Kommune registrerer pt. frivillige, der tilbyder at indkvartere ukrainere, som er flygtet til Danmark. Vi matcher tilbuddene med de ukrainske flygtninge, der henvender sig til kommunen. Du skal være opmærksom på en række ting, hvis du ønsker at huse en familie:

  • Indkvarteringen foregår på frivillig basis.
  • Du afgør, hvor længe du har mulighed for at have flygtninge boende.

Vil du tilbyde hjælp til indkvartering, så kan du ringe til 8888 4801 eller sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Hvis det matcher med nogle af de flygtninge, der kommer til Middelfart, vil du blive kontaktet. Bemærk, at flygtningene som udgangspunkt kommer uvarslet, så du kan blive kontaktet med kort varsel.

 Anden hjælp til de ukrainske flygtninge

Ønsker du at støtte med donationer, tøj eller andre ting, henviser vi til de etablerede nødhjælpsorganisationer som Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp mv. Middelfart Kommune har ikke mulighed for at organisere indsamlinger.

 Gør en forskel som frivillig mentor

Vil du hjælpe flygtninge eller andre, der har brug for ekstra støtte i hverdagen? Så tag vores mentoruddannelse, og bliv frivillig i jobcentrets mentornetværk.

Du har nu chancen for at blive en del af vores frivillige mentornetværk og hjælpe mennesker med behov for ekstra støtte i hverdagen. Det kan være flygtninge, der skal lære det danske sprog og lære at forstå det danske arbejdsmarked, eller unge, der har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse.

Hvad laver en mentor?

Som mentor kommer du til at jonglere med forskellige opgaver. Det kan for eksempel være, at du kommer til at:

  • Hjælpe borgeren med at finde sig til rette i lokalsamfundet
  • Hjælpe med lektier, øve dansk
  • Være en de kan tale med, bisidder
  • Vise, hvordan man skaber struktur i hverdagen
  • Lære en borger om det danske arbejdsmarked og uskrevne normer og regler ved at tage udgangspunkt i dine egne erfaringer

Du kommer til at bruge cirka 1-2 timer om ugen som mentor.

Fire grunde til at blive frivillig

  1. Du får erfaringer og oplevelser i bagagen, der gør, at du kan gøre en forskel for andre
  2. Du har lyst til møde mennesker, der står i en anden livssituation og har en anden baggrund end dig selv
  3. Du bliver en del af et netværk med andre mentorer
  4. Du styrker dit CV

Hvem kan blive mentor?

Om du arbejder, søger job, er på efterløn, pensionist eller studerende, er ligegyldigt. Det vigtigste er, at du er interesseret i at hjælpe et andet menneske.

Få en mentoruddannelse, og bliv en del af et netværk

Vi klæder dig på til din nye rolle som mentor, og du kommer til at deltage i:

  • Et introduktionsforløb
  • Flere netværksarrangementer med andre mentorer
  • Temaarrangementer
  • Supervision og sparring

Vi har snart to nye hold introduktionsforløb. De finder sted i byrådssalen på Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart:

Hold 1:

Torsdag den 31. marts. Kl. 17.00 – 20.30

Mandag den 11. april kl. 17.00 – 20.30

Hold 2:

Tirsdag den 22. marts kl. 10.00 – 13.30

Fredag den 25. marts kl.10.00 - 13.00

Arbejdet som mentor er ulønnet, men undervisningen er gratis, og du får Job- og Vækstcenter Middelfarts uddannelsesbevis, når du har gennemført introduktionsforløbet.

Bliv en del af mentornetværket

Har du spørgsmål, eller vil du gerne melde dig som frivillig mentor, så kontakt koordinator for frivillignetværket, Ulla Sørensen, på telefon 5129 3785 eller send en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Frivilligcenter Middelfart  Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart
Tlf. +45 24 47 30 84 • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • CVR 34 76 00 55